Dagligdagen i en forening 🔗Nu har I oprettet en forening, hvad så? Nu går arbejdet i gang. Typisk vil bestyrelsen mødes til bestyrelsesmøder med en hvis frekvens og planlægge foreningsmøder. Foreningsmøder kan tage forskellige former afhængig af hvilken type forening I har stiftet. Er det en sportsforening, vil foreningsmøderne typisk være af sportlig karakter, og det er ikke sikkert at hele foreningen mødes på en gang. Er det derimod en kulturel forening mødes foreningen måske til kurser eller foredrag. Er det en fagforening eller politisk forening mødes folk måske for at diskutere hvilke forbedringer de ønsker at kæmpe for på arbejdspladsen eller i samfundet.

Sådan starter du en forening 🔗For at starte en forening i Danmark skal du finde mindst 4 ligesindede, nok til at danne en bestyrelse med: en formand en næstformand en kassér, og mindst to menige medlemmer. Dernæst skriver I et sæt vedtægter og holder en stiftende generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges, og vedtægterne vedtages. Vedtægter 🔗Vedtægterne skal indeholde: Foreningens navn og hjemsted Foreningens formål En beskrivelse af hvem foreningen er for. Hvem kan blive medlem? Vedtægterne indeholder også ofte afstnit med protokolregler:

Union: An organized group of members, united in a specific cause. The word union has fallen out of use in the English language. These days people think union is synonymous with trade union. But there are so many other types of unions than mere trade unions. A trade union has members, united in the cause of improving working conditions for its members. A trade union has a board, democratically elected by its members. Meetings are held to discuss courses of action, improvements to work towards, and decisions about how to attain them. The members pay dues (a fixed sum of money every year) that are spent in that cause.